Tilmelding

Kæmpe folkefest – Brande Marked er tilbage efter 2 år

Brande City og Thomas Madsen (ejer af det lokale værtshus, Hosekræmmeren) har taget tyren ved hornene og planlægger at give byfesten et stort come back.
Brande Marked er tilbage og finder sted d. 8.-11. juni 2022.

Brande City sponsorerer 90.000 kr. til projektet, der skal genforene byens borgere med hinanden i gaderne. Formand for Brande City, Preben Christensen siger:

”Vi har savnet den her fest og det er NU vi skal have den. Efter 2 år med Corona trænger vi til for alvor at mærke fællesskabet igen – et fællesskab der uden tvivl er en af Brandes styrker. Vi håber, byens borgere vil bakke op om projektet”

– Preben Christensen

Thomas Madsen er arrangør af Brande Marked 2022 og har et spændende program i ærmet, som han allerede nu kan løfte noget af sløret for:

Foreløbigt program for Brande Marked 2022

Onsdag d. 8. juni
Johnny fra Kandis spiller koncert om aftenen. Gratis for alle.

Torsdag d. 9. juni
Biler i Hovedgaden
Livemusik på Torvet

Fredag d. 10. juni
Børneoptog og børneunderholdning
Livemusik med bandet Bryan Adams Jam

Lørdag d. 11. juni
Gratis rundstykker
Modeshow
Fiskeræs ved åen
Kåring af Årets Brandit
Livemusik med bandet Bomles Venner (Kopi af Bamses Venner)

Derudover vil der i løbet af byfesten være forskellig underholdning for alle. Heriblandt rodeotyr, gadetog, super jumper, m.m.

”Thomas Madsen gør et kæmpe stykke arbejde og Brande City har virkelig lagt sig i selen med dette sponsorat, for at Brande Marked kan lade sig gøre. Det her er festen, vi trænger til. Kom så, Brande!”

– Preben Christensen


Hvad er Brande City?

· Brande City er byens samlende forening, som blandt andet har til formål at udvikle og markedsføre Brande som en attraktiv og aktiv by inden for handel, erhverv, kultur og fritidsaktiviteter.

· Brande City består af en hovedbestyrelse, samt 5 underliggende udvalg: Udviklings- og Planlægningsudvalget, Detailudvalget, Erhvervsudvalget, Sport og Kulturudvalget og Borger- og Aktivitetsudvalget

· Hvis du ønsker at bakke op om Brande Citys arbejde, så meld dig ind i foreningen. Send en sms til Preben Christensen på 4010 4108



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram